2. Herlev Spejder Gruppe
I 1961 blev 2. Herlev Gruppe startet som en udbryder af 1. Herlev pigespejdergruppe, som var blevet for stor. I 1975 flyttede 2. Herlev Gruppe, fra 1. Herlevs spejderhytte til vores nuværende spejderhytte "Stubben" på Sortsøvej 8. 2. Herlev er en del af Det Danske Spejderkorps (DDS), som er en spejderorganisation for drenge og piger. DDS' formål er at gøre børn og unge selvstændige gennem ansvar. DDS er uafhængig af religion og politik.
Praktiske forhold:
Uniform/udstyr:
Som spejder bærer man uniform på ture og til møder. I behøver dog først at købe en uniform, når I har meldt jeres barn ind. Spørg gerne lederne før I køber uniform og udstyr. Udstyr kan købes i Spejder Sport og ved indmeldelse i deres kundeklub opnås 10% rabat.
Møder:
Der afholdes ugentlige møder i Spejderhytten ("Stubben"). Nogle møder vil foregå væk fra grunden. Møderne bliver dog altid afsluttet i hytten. Husk at melde afbud ved at ringe enten til en leder eller til hytten før mødet. Hvis I ikke har meldt afbud, ringer vi som regel for at høre hvor jeres barn bliver af. Mød op 5. min før mødet, så vi kan starte præcis. Vi prøver så vidt muligt at slutte til tiden. Husk altid tøj, så I kan være ude et helt møde, også i regnvejr! Der er ikke møder i skoleferierne.
Hytten ”Stubben”:
Vi ejer vores hytte. Grunden låner vi af kommunen. Vi er således selv ansvarlige for vedligeholdelse af hytte og grund.
Økonomi:
Vores indtægtskilder er kontingentindbetaling (470 kr. pr. halvår, som betales via netbank), loppemarked (I må gerne aflevere ting på loppemarkedet) og kommunalt tilskud.
Gruppens kontonummer er 4420 4495515087 (Danske Bank).
Ledere:
Alle ledere er frivillige og ulønnede. Vi kan altid bruge nogle ekstra ledere. Har du har lyst til at være i godt socialt sammenhold, og lære noget mere om spejderlivet, herunder skabe nogle gode rammer for vores spejdere – så henvend dig til en af lederne.
Indmeldelse:
Indmeldelse sker via vores hjemmeside
Udmeldelse:
Der skal fremsendes en mail til lederne eller info@2herlev.dk. Herefter modtages en mail om udmeldelsen.
Mødetidspunkter:
Mikro (6-8 år): onsdag kl. 17.30 – 19.00
Mini (8-10 år): tirsdag kl. 18.00-20.00
Junior (10-12 år): mandag kl. 18.00-20.00
Trop (12-15 år): torsdag kl. 19.00-21.00
Senior (16-23 år): mandag kl. 19.30-22.00
Alle møder holdes i hytten. I er altid velkomne til at tage en ven/veninde med til et møde.
Ture:
Vi tager på weekendture et par gange om året. I får en mail ca. 3 uger før turen. Hver sommer tager vi på sommerlejr af ca. 1 uges varighed. Om sommeren overnatter vi i telt ellers i hytte. Prisen er ca. 200 kr. for en weekendtur og ca. 800 kr. for en sommerlejr. Hvert 4-5 år afholdes en stor sommerlejr, der er prisen noget højere. Tilmelding til ture/lejre er bindende! Mobiltelefoner, div. afspillere og elektroniske spil er som udgangspunkt ikke tilladt på ture/lejre for de mindre børn!
Kontaktpersoner/Informationer:
Spejderhytten (’Stubben’) 4484 3512 info@2herlev.dk
Gruppeleder: Daniel Laursen ('Jaguar') 4250 1881 gruppeleder@2herlev.dk
Formand: Karen-Margrethe Eegholm 4266 8241 formand@2herlev.dk
Kasserer: Lis Dragsted (’Æsel’) 4216 3645 kasserer@2herlev.dk
Seniorleder: Ian Roger Dahl (’Vaskebjørn’) 2985 5839 senior@2herlev.dk
Tropsleder: Rikke Eje (’My’) 5059 0509 trop@2herlev.dk
Juniorleder: Tobias Klysner (’Kudu’) 2220 2033 junior@2herlev.dk
Minileder: Nina Kongsfelt (’Gammelsmølf’) 2679 0582 mini@2herlev.dk
Mikroleder: Karina Læssøe (’Spjæt’) 4057 1027 mikro@2herlev.dk
Vores forventninger til jer:
At I betaler kontingent til tiden.
At I kommer til Grupperådsmødet (generalforsamlingen, afholdes i februar).
At I kommer til lederne med ros/ris – gerne efter et møde.
At I deltager i arbejdsdagen og loppemarkedet, når I kan.
At I af og til kører en håndfuld børn til/fra en tur/lejr, hvis I har bil.
Nyttige Links:
Om Det Danske Spejderkorps
Hvad er en spejdergruppe egentlig?
Korpsets velkomstfolder
Regler for brug af kniv til spejder
Guide: Godt friluftstøj til børn
Hvor skal mærkerne sidde på uniformen?